Rom
200 BC
Prognostisk astrologi udbredes til Rom.
150 BC
Esoterisk astrologi, baseret på lære fra Hermes eller Thoth, cirkulerer i talrige værker under navne som: 'Astrologoumena', 'Hermaikai Diataxeis' eller 'Doctrines of Hermes', 'Apokotastasis', 'Liber Hermetis', 'Asklepios'.
135 BC
Posidonius bringer astrologien til de romerske intellektuelle.
130 BC
Den græske astronom Hipparchus bliver hædret for at have opdaget præcession af forårspunktet, som allerede kendtes i Babylon århundreder før.
100 BC
Essæerne udvikler Kabbalaen og den esoteriske astrologi.
60 BC
Nigidius Figulus begynder den første astrologiskole i Rom og udgiver bøger om astrologisk prognose. Virgils 'Georgier' udgør en astrologisk almanak.
20 BC
Den romerske kejser Augustus slår mønter med sit stjernetegn Stenbukken.
7 BC
Tre vise mænd eller Magier fra Østen (astrologer fra Persien eller Kaldæa) forudsiger fødslen af Messias (Jesus Kristus) ifølge Det Nye Testamente.
14
Marcus Manilius skriver et didaktiske digt med titlen Astronomicon, også kendt som Manilius' fem bøger om astrologi. Han hævder at være den første, der gør dette.
17
Den egyptikse zodiak i Denderah rejses.
50
Astrologien spiller en prominent rolle i romersk litteratur, såsom i Senecas ogThyestes' tragedier. Den fjerde romerske kejser, Claudius, bliver uddannet i astrologi. Under hans styre bliver Rom grebet af et astrologisk hysteri.
117
Den romerske kejser Hadrian, også astrolog, lægger sit eget horoskop og rådfører sig med det jævnligt.
150
Ptolemæus skriver 'Tetrabiblos', det mest omfattende værk om astrologi til dato. Allerede klar over forårspunktets præcession, råder Ptolemæus astrologer til at benytte det tropiske forårspunkt som startpunkt for deres zodiak. Andre astrologer, såsom Hephaestion fra Theben and Julius Firmicus anvender den som sekundær indflydelse.
188
Vettius Valens fra Antiochia, en velkendt astrolog, samler et fint bibliotek af horoskoper og analyserer 100 af dem i sin 'Anthologiae'.
222
Alexander Serverus etablerer en lærestol i astrologi, som financieres på det kejserlige budget.
250
Plotin erklærer, at astrologien angiver den mulige fremtid, men at den ikke former den.
400
Biblioteket i Alexandria ødelægges og mange astrologiske tekster går tabt.
450
Proclus skriver en parafrase over Ptolemæus' værk 'Tetrabiblos'.
476
Astrologien får en nedgangstid i Europa sammen med Romerrigets fald.
...
|
