m1
  Publikationer  publications   Tjenester  services    Bibliotek  library    Samlinger  collections   Forskning  research


 

Formandens beretning

KarlAage2

GF i Astrologisk Museumsforening
den 21. april 2017 kl. 16.30
Astrologihuset

 

 

Tak for et godt år i Astrologisk Museum. Der har været stor aktivitet på et enkelt punkt, nemlig bogudgivelser, hvor Claus er fortsat i smukkeste stil. Nu ser Forlaget Museum Astrologicums samlede udgivelser sådan ud:

KLASSIKER BIBLIOTEKET

  • - Astrologi og Symbolik, en Kosmologi af Ove Rosmon (2014)
  • - Astrologien videnskabeligt belyst, af Sven F. F. Svensson (2015)
  • - Politisk astrologi, af Charles E. O. Carter (2016)·
  • - Astrologi og evangelium, af Ove Rosmon (2016)
  • - Slægtsastrologi - arvelighed i nyt lys, af Paul Choisnard (2017)

NY DOKUMENTATION OG FORSKNING

  • - Anvendt astrologi, en antologi ved Karen Boesen ed. (2006)
  • - Dansk astrologis historie, af Claus Houlberg (2014)
  • - Astrologisk filosofi, af Claus Houlberg (2014)
  • - Christian Borup – en astrologisk mindebog ved Lillian B. Jensen ed. Claus Houlberg (2016)
  • - Astrologiens idéhistorie, af Lars Steen Larsen, Erik Michael og Per Kjærgaard Rasmussen (2016)
  • - Skabelsespyramiden, en astrologisk kosmologi af Kurt Langeskov (2016)
  • - Cornelius – astrologisk forskning 2003-10, ved Claus Houlberg ed. (2016)

AKADEMISK BIBLIOTEK

  • - Synkronicitet og astrologi, af Anders Rosendahl (2017)

 

Bogsalget

Her er en samlet opstilling over det samlede bogsalg gennem tiden:

  • Astrologiens idéhistorie: 128 stk.
  • Dansk Astrologis Historie: 105 stk.
  • Mindebogen for Christian Borup: 96 stk.
  • Slægtsastrologi: 94 stk.
  • Skabelsespyramiden: 58 stk
  • Cornelius: 34 stk:
  • Astrologiens Evangelium: 34 stk.
  • Astrologien videnskabeligt belyst: 30 stk
  • Astrologiens filosofi: 28 stk
  • Synkronicitet: 27 stk.
  • Politisk astrologi: 22 stk.
  • Anvendt astrologi: 2 stk.

På GF kan du få en kopi af salget og restoplag, Claus har lavet en grafisk opstilling.

 

Besøg af skoleklasser

Et andet punkt, der er værd at nævne, er de besøgende skoleklasser, som museet har haft. De kom her i anledningen af en landsdækkende stilskrivning. I grupper skulle de enkelte klasser interviewe en astrolog om vedkommendes forhold til astrologien, og om hvordan det havde påvirket vedkommendes liv at komme i kontakt med astrologien. Det vigtigste punkt var dog, at de alle kom ind på det 13. stjernetegn. Da der var kommet ca. 20 henvendelser – der kom ca. 25 i alt - besluttede jeg at lave en FAQ, med de mest stillede spørgsmål i disse interviews. For størstedelens vedkommende foregik interviewene pr. telefon, da flere af skolerne ligger i provinsen. Den besøgende skole, der kom længst væk fra, var Ejby Skole ved Køge. Og der kom tilmed hele to grupper fra den samme skole.

Samtlige skoler, der mødte op her i Huset, fik naturligvis en rundvisning med et lille foredrag om astrologi og museet, og alle var glade for denne ekstra service. Måske kunne der slås et slag for, at skoleklasser kan komme gratis ind at besøge museet?

Oversættelse af Tycho Brahe

Angående oversættelsen af Tycho Brahes astrologiske tekster til dansk har jeg spurgt Gunver Juul, som er cand.mag. i fransk og dansk, om hun kender nogen, der er i stand til at udføre dette projekt. Hun henviste til en person, Bent Christensen, som højest sandsynligt gerne ville tage en sådan tjans på frivillig basis, da han lige er gået på pension. Der viste sig dog igen at være den barriere, at han intet ved om astrologi og derfor ikke syntes, at han kunne påtage sig opgaven. Det er derfor ret uvist, hvad der kommer til at ske, al den stund, at der bliver færre og færre, der kan latin på et højere plan. Jeg håber dog på, at der stadig kan ske et mirakel, og jeg spreder gerne en efterlysning på bloggen og Facebook, hvis bestyrelsen mener, det vil være en ide. Men det KUNNE måske være, at der var én, der kendte én, som var i stand til det.

Hvis det viser sig helt umuligt, vil jeg høre bestyrelsen, hvad de siger til at bruge noget af museets likviditet til formålet. Det kan jo være, at det vil hjælpe lidt på det. Og jeg er også villig til at betale noget selv af private midler, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

PS. Claus har gjort opmærksom på, at der er specielle ting, der nu gør sig gældende i museets horoskop. Pluto er i aspekt til Månen i 4. hus. Det vil sige oprydning. Og Pluto står på 8. husspids, hvilket hænger sammen med, at museet er blevet momsregistreret fra nytår og har fået ny status, læs efterfølgende. Momsregistreringen var en nødvendighed og er en følge af museets mange indtægtsgivende bogudgivelser.

 

Henvendelse til turistministeren/erhvervsministeren

Brian Mikkelsen har et ekstra ressortområde, nemlig turisme. I sin egenskab af turistminister har han taget initiativ til at ville øge turismen herhjemme – og charmeoffensiven sker ikke mindst i Kina. Jeg har i den anledning skrevet til ham om en gammel ide, der på den måde har fået fornyet energi. Jeg har foreslået, at man bygger en kopi af Tycho Brahes observatorium Uraniborg på Hven, evt. i lidt mindre skala, og evt. i forbindelse med et moderne observatorium. Det bliver spændende at se, om han tager handsken op. Det kan evt. bane vejen for mere kendskab til den astrologiske side af Brahes gerning.

Det kan oplyses, at ministeren endnu ikke har svaret, og der vil blive sendt en rykker.

 

Ændret status

Astrologisk Museumsforening har fra nytår ændret status fra ’frivillig forening’ til ’almindelig forening’ med momspligt. Det er en direkte følge af Claus´ arbejde med de mange udgivelser, som jeg hermed vil bringe ham en særlig stor tak for.

Tak til alle for indsatsen i det forløbne år, jeg håber, at alle er villige til genvalg.

 

Registrering af bøger

I det seneste års tid er der kun i begrænset omfang sket registrering af bøger til biblioteket. Hele skabet er fyldt, der står flere poser i rummet inde bag museet, og i kælderen står der også nogle kasser. Det er vigtigt at får gang i denne registrering, jfr. mail fra Claus Houlberg, udsendt til bestyrelsen.

I samme mail er det nævnt, at der ligger bøger til medlemmerne af andet oplag af de seneste bøger. Det viser sig, at medlemmerne har nok i et eksemplar fra første oplag, og måske skulle vi overveje samme procedure i forhold til forfatterne? Der ER jo tale om særdeles begrænsede oplag, som vel også bør afspejles i antallet af frieksemplarer.

 

Mange hilsner
Karl Aage Jensen
Formand

Kasserers beretning

Opdateret 29/06/2017 - ret til ændringer forbeholdes

logofb
AM2logo4x1 m1   Tjenester  services    Bibliotek  library    Samlinger  collections   Forskning  research