m1
  Publikationer  publications   Tjenester  services    Bibliotek  library    Samlinger  collections   Forskning  research

Hvad er astrologi ?
FAQ

Tilbage til oversigten

B E R Ø M

C I T A T

 

Sandheden kan kun findes ved et beslutsomt skridt ind i metafysikkens rige.
- Max Planck
..
Videnskab uden religion er en utænkelighed.
- Albert Einstein
..
Mennesket har en tendens til at betragte sine egne grænser som universets grænser.
- Schopenhauer
.. 
For det vidende menneske er universet en gåde.
For den viise er det klart som dagens Iys.
- ukendt
.. 
En læge uden kendskab til astrologi har ikke ret til at kalde sig læge.
- Hippokrates

..

Selve ordet astrologi betyder direkte oversat fra græsk »stjernelære« og beskriver videnskaben om himmellegemernes indvirkning på menneskelivet. Sammen med astronomien er astrologien den ældste kendte videnskab overhovedet. Førhen var astronomerne også astrologer - f.eks. vor egen Tycho Brahe. Det mest omfattende astrologiske forskningsprojekt i dette århundrede er udført af den franske videnskabsmand Michel Gauquelin. Han påbegyndte oprindelig arbejdet for at modbevise astrologien, som han fandt i strid med al sund fornuft. Hans arbejde gjorde ham i stedet til en overbevist tilhænger, idet han fandt overvældende beviser for væsentlige dele af astrologiens ældgamle lære. Han er en pioner på dette område, og på trods af, at hans metoder er uangribelige, afvises hans resultater, fordi de bryder med den etablerede videnskabs verdensbillede.

Resultatet af forskningen vil i sidste ende afhænge af forskerens mod og fantasi til at opstille en tilstrækkeligt omfattende hypotese. En for snæver hypotese vil afskære forskeren fra at undersøge såkaldte »fantastiske« fænomener - dvs. fænomener, der ikke lader sig forklare med de hidtidige teorier. Det samlede videnskabelige verdensbillede, det såkaldte paradigme, er under forvandling i disse år. Dermed bliver forskningen i stand til at opstille dristigere hypoteser, som bl.a. vil indbefatte »okkulte« fænomener - som f.eks. astrologien.

Endelig må forskerens egen indflydelse på projektets forløb, den såkaldte subjektivitetsfaktor, tillige tages i betragtning. Derfor kan man stille spørgsmalet: Hvor går grænserne for den objektive forskning? Måske kunne diskussionen af historiske vidnesbyrd og videnskabelige bevisførelser reduceres væsentligt på grund af. fysikeren Niels Bohrs opdagelse af, at et enkelt atom synes at ligne et helt solsystem i miniformat.

Denne opdagelse falder smukt i tråd med de gamle kulturers erkendelse af, at »delene er lig med helheden« - som igen svarer til den astrologiske læresætning, der tilskrives grækeren Hermes Trismegistos: »Som foroven, så forneden«. Universet og mennesket er et - og mennesket er en del af helheden. Alle fænomener hænger sammen og er indbyrdes afhængige.

Dette fører direkte frem til spørgsmålet: Hvorfor virker astrologien? Et spørgsmål, som den praktiserende astrolog møder gang på gang, og som måske burde omformuleres til: Hvordan kan det være, at astrologien overhovedet kan bruges til noget fornuftigt? Eller: Hvordan kan det være, at planeternes indflydelse kan mærkes i den enkelte persons liv? Eller: Hvordan kan det være, at jeg kan anvende astrologien i mit daglige liv?

 Uddrag fra "Astrologiens Verden" af Karl Aage Jensen
Gyldendal 1989

Opdateret 03/01/2017 - ret til ændringer forbeholdes

logofb
AM2logo4x1 m1   Tjenester  services    Bibliotek  library    Samlinger  collections   Forskning  research